Derfor Tom Hagen

Jeg har i en længere periode været fascineret af The Godfather.

Som en, der ikke normalt ser så mange film eller er interesseret i jura, er det lidt sært, at den har så godt fat i mig.

Men jeg er ved at finde ud af hvorfor. For det er retfærdighedsbegrebet, der interesserer mig. Selvtægten og kærligheden til sin næste.

For hvad Don Corleone (alle tre) gør, ser de ikke selv som selvtægt; og man kan jo egentlig godt forstår hvorfor.

For ganske vist er de alle tre meget nationalt bevidste og nogle hyklere over for især deres hustruer - men de to første (og måske den sidste - hvem ved?) altså Michael og Vito gjorde disse tjenester for deres næste ud af respekt og et ønske om at gøre dem godt - og så de også kunne trække på denne gensidige respekt en anden gang.

Vito (og sønnen Sonny) beskrives i bogen som mænd med et meget stort hjerte (og Sonny med et lem så stort som sit hjerte... Det er åbenbart meget vigtigt konstant at gøre opmærksom på).
Og det er de også, og glæder Vito at kunne hjælpe.
De er uenige i, at samfundet kan styres af politikere (da det ikke bygger på venskab (min fortolkning)), at man for at kunne få noget også skal give noget; at man skal gøre sit bedste, men spørge om hjælp, når det er tiltrængt, og man skal huske, hvem der er venner.
Så er der interessekonflikterne. Men her er det vigtigt at huske på den berømte scene, hvor kommisionen mødes, da en optrapning af konflikten er på vej (ikke mindst efter drabet på Sonny), hvor Vito er villig til at tilgive drabet på sin søn, hvis det kan bringe fred i kommisionen.
Kommisionen står nemlig over familierne. Det er altså et mafiaens FN, hvor familierne er medlemslandene. Krigen i kommisionen opstår først, når et land føler sig trådt på eller ikke er villig til at spille efter reglerne. Her bliver kommisionen så delt, og nogle står på den ene side og danner et NATO og den anden danner Warszawa-pagten.
Og hvad er så egentlig forskellen på politik og mafiaen? Hm... Stemmeretten? Narh... For her vælger man selv sine venner, og man gør det ud af kærlighed og nødvendighed - to ting, der ikke er så meget af i politik.
Så derfor denne politikerlede.

Hvad med retssystemet? Her er der også en lede. For som Vito Corleone siger i bogen: En advokat kan med en mappe stjæle mere end 100 mænd med pistoler.
Advokater og politikere er til for at blive købt og sælge hinanden. Som et korrupt børsmarked.
Derfor ser Vito heller ikke noget problem i at købe politikere - for de er ligesom ham, som det også så tydeligt fremgår af filmen.

Netop derfor ser han også en mulighed i at dressere sin egen advokat: Tom Hagen. Han bliver hentet ind fra rendestenen af Sonny, da han er 11-12 år og Tom Hagen er samme alder.
Vito ser straks en mulighed for at gøre ham afhængig af sig og tager sig godt af ham; betaler skole og alt. Men giver ingen faderlig kærlighed (for meget sent, hvor han får et halvkvalt knus) og forsøger at holde tilbage og henviser til, at Tom Hagen skal huske, at han har sine egne forældre et sted, skønt de ikke ville vide af ham.

Tom Hagen bliver anset for at være advokat, omend han aldrig laver tradionelt arbejde. Men han er samtidig et godt eksempel på det bedste og værste ved folk. For hans opvækst har gjort ham relativt kold og kynisk og gjort ham til skurken, hvis der er tale om sådan en. For det er ham, der udtænker de tre led, der er fra beslutningen om en forbrydelse, til den sker.
Don Corleone er egentlig ikke interesseret i at forbryde, men ser det som en nødvendighed at afstraffe visse folk, når nu samfundet (som han jo ser som en hul version af sit eget imperium) ikke kan gøre det. Han har i det mindste stolthed og kan få tingene til at fungere, hvis blot folk respekterer ham (måske her den sande forkvakling og forbrydelse er... fascismen i det).
Tom Hagen er så den, der tager sig af at planlægge den og sørge for, at hvis nogen falder på det, er det i bunden af hierakiet.
Men han er succesfuld, bliver rig og er god til det og velanset og respekteret. Og man kan næsten ikke fortænke ham i at have det syn på samfundet, når nu hans egne forældre blev behandlet som søl i samfundet, videregav ham deres pinsler, og den eneste, der tog sig af ham, var denne mafioso, som dog heller ikke gav ham kærlighed. Han har altså måttet kæmpe sig derop på uretfærdig vis - så han har jo kun set uretfærdighed. Derfor må man næsten respektere ham for sin begavelse, som han faktisk ærlig har kæmpet sig til.

Og respekt bliver netop Michaels undergang.
For Michael var den yngste. Og han gik egne veje til skuffelse for alle - lige fra Tom Hagen til Fredo. De var ikke mindst kede af at se Vito være skuffet.
Men Vito nærede den dybeste beundring for Michael (og så vel sig selv som ung i Michael).
Derfor opstod der også dyb jalousi blandt alle, da Michael tog over. Sonny kom til at såre Tom Hagen, skønt Tom egentlig skulle være en bror for Sonny var han både jaloux over, at han kom ind fra rendestenen og steg til at blive consigliori efter Abbandandos død, endda uden at være sicilianer, som efter de dybe traditioner skulle være for at blive det (og endda i en alder af 35 - uhørt ung).
Connie var tradionelt mere glad for Sonny og kom bedre ud af det med ham og havde set ham blive den næste. Nok også fordi han var lettere at styre for Connie, som nok så sig selv for mere andel i forretningen, da Sonny lyttede mere til kvinder, end den meget kvindefjendske Vito.
Fredo var altid den lille mand. Hans stolthed og ære tænkte ingen på. Vito anså ham ikke som kandidat; Sonnys temperament gjorde, at folk lyttede mere til ham end Fredo, som konstant blev underkuet.

Også derfor var han til fals for folk, der ville betale for hans forræderi. For han fik ikke den respekt, som hele forretningen er afhængig af.

Det gjorde Michael heller ikke.
Derfor levede han i begyndelsen af, at folk var klar over, at det var Vitos ønske og beslutning, og derfor accepterede og respekterede de ham.
Som Vitos arv blev mindre og mindre, tiltog oprøret mod Michael også mere og mere.
Michael traf egentlig kloge og vise beslutninger. Det var Vitos ønske og idé (inspireret af Connies brudgom, som han faktisk ikke kunne lide) at kigge på mulighederne for at tjene penge på gambling i Nevada.
Michael får sneget sig ind på kalkulerende og kløgtig vis. Det var en besværlig balancegang, og venner og fjender er svære at skelne fra hverandre. Men han klarer den.
For ja - han har store problemer: Hans capo i New York er ved at lægge sig ud med Hyman Roth, som Michael klogeligt ikke vil lægge sig ud med.
Han sætter derfor en plan i værk - for at undgå, at Capoen (Petangeli) lægger sig ud med capoerne for Roth, siger han, at han vil tage sig af Roth, og han derfor bliver nødt til at samarbejde med dem midlertidigt.
Planen ligger Michael meget på sinde, da han bliver forsøgt myrdet samme aften, som capoen Petangeli beder om lov til at lægge sig ud med Roths mænd. Og han ved, at nogen, der står ham nær er ansvarlig, og at dette er blodigt alvor.
Han rejser til Miami og mødes med Roth (som han formentligt allerede der mistænker) og fortæller, at han vil tage sig af Petangeli. Til Petangeli fortæller han så, at han vil tage sig af Roth.
Alt dette køber Michael tid og sparer ham for en primitiv krig.

Planen kikser. Men pga. en tilfældighed - Petangeli bliver forsøgt myrdet, og håndlangeren siger, det var Corleone.

På Cuba forsøger Michael at få Hyman Roth myrdet, da han finder ud af, at det var ham, der stod bag mordforsøget på sig.
Det mislykkes, men han finder også ud af, det var Fredo, der forræderen.
Michael står nu med en snedig mislykket plan, en capo, der vender sig mod ham (og formentlig derfor nye forretningsproblemer i New York, en mafioso på nakken (som han nu vil skulle gøre alt for at dræbe, selvom denne mafioso vil være sværere at dræbe end præsidenten - denne kan også diskuteres... For mafiosoen kan ikke få asyl nogle steder, da han er eftersøgt for svindel (og mord?.. Han er i princippet harmløs, men Michaels stolthed overtager her) og en bror, der har forrådt ham.

Hvad manglede der? Respekten. Det hele bunder i, at ingen af hans søskende (pånær Tom Hagen) respekterer ham. Og Michael lader sig krænke. Han har stoltheden, men han har ikke sin fars talent (eller mod på) at gøre tjenester ud af kærlighed. Han gør forretninger, og han bruger metoder og ikke sin personlighed til at vinde folk over med.
Efter Sonnys død kommer Connie kun krybende, fordi hun intet er uden sin familie, og nu kan Sonny ikke være der for hende og hendes ægteskaber er kuldsejlede.
Så Connie er det eneste, han har.

For Fredo... Ja, det hele understreges, da Michael (ret unødvendigt) slår Fredo ihjel. Det er konsekvenspolitik. På den måde kommer folk til ham af frygt for at lide samme skæbe som Fredo, men det har omvendt effekt. Det er begået ud af affekt og er ikke velovervejet.
Den kommer til at hænge på ham, så folk ikke stoler på hans oprigtighed, så der opstår en tøven med at slutte sig til familien.

Så han er blot en mand med nogle arvede capoer, to døde brødre og en nyttesløs søster.

Han ser nok sig selv i Vincent. En ung mand, der går egne veje, og som vil gøre alt for at få respekt. Men igen via vold og metoder.
Det bliver hans endelige undergang. Ingen familie kan holde til det i længden.

Så paradokset er, at det hele slutter, fordi kærligheden forsvinder ud af foretagendet.
Så der er paradoksalt nok mere kærlighed i mafia end i politik.
Men politik er trods alt stadig mere demokratisk (i visse stater vel at mærke) og mindre voldeligt (igen med forbehold)...
Men det dragende er stadig, at glemmer man kærligheden, mister man også magt og indflydelse.