Hin dag var jeg hovmodig, og afslørede, at jeg af politisk holdning ikke ville betale licens.
Knap gik der timer, før det bankede på døren. En venlig mand præsenterede sig, og sagde, han var fra DR.
Fluks - hovmodig igen - tænkte jeg, at nu var mit projekt med at etablere et byliv i Århus da virkeligt gået for vidt, og at det ikke kunne passe.
Næste tanke var, at de havde opdaget, at jeg trods mit storforbrug af deres webtjeneste endnu ikke havde fået betalt.
Sidstnævnte blev udfaldet.
Problemet er måske ikke så meget min vilje. Den ville jeg kunne sætte mig ud over. Problemet er, at hvordan får studerende råd til det? Svar efterspørges.
Og det andet problem: Ja, jeg bruger dr.dk. Men sgu ikke nok til, at det løber op i et par tusinde kroner om året. Hvilken tv-kanal har ret til det?
Og lad mig slå det fast: Jeg elsker DR som institution, som bibliotek, som historisk højborg og kulturel formidler. Det er genialt. Og hvem ellers skulle sørger for nicher som deres arkiv, P2 og Dr2. Geniale kanaler og hjørner af samfundet.
Men få det nu lavet over skatten - og hvorfor?
Fordi skatten er indrettet efter, hvor meget man tjener. Hvordan skal folk på overførselsindkomst - lige fra SU til PhD (hø hø) fra førtidsfuskerpensionisten til Blinde Beathe, der ejer computer med internet, fordi hun vil lokke børnebørnene til at besøge sig noget oftere på 98 - få råd til de store engangsudgifter?
Jeg plæderer ikke for, at studerende skal have alt gratis. Men det er hypotetisk at studere uden internet og gå på universitetet uden at se DR2 - men i forvejen er der loft over, hvor meget man må tjene (og det er lavt sat, desværre), man er derfor bundet til ikke at må tjene mere, end hvad jeg får til 7000-8000 efter skat og før husleje; dertil kommer så forbrug af mad, tøj og mobil og internet og forsikring, og dertil skal man så lægge 175 kr. om måneden (som man ikke kan betale månedligt (ellers ville denne klagesang også være betydeligt kortere), fordi man har adgang til nettet.
Mens er man pensionist, ja, så slipper man med halvdelen?? Hvorfor?? Studerende er jo mere sandsynligt pga. studie afhængige af at kunne bruge nettet. Det giver jo ikke mening.
Og det er ikke fordi, jeg ikke vil betale store summer for en hypotetisk mulighed. Jeg elsker mine forsikringer, skønt de har aldrig været brugt.
Men lægger man nu institutionen over skattebilletten (og ja, studerende som mig betaler både deres SU + lidt til over skatten (og suen tilbage, fordi jeg har betalt for meget i SKAT, FIKS DET, KRISTAN JENSEN!) - så jeg har vist været en god forretning), så er man ude over problemet med klagefugle som mig.
Så tag dig af licensen, Jensen - og lad den progressive skat (eller den flade for den sags skyld) afgøre, hvem der skal bære de tungeste byrder. Ellers tag pengene fra de gamle. De har ikke tid til at bruge ældrechecken eller de store formuer, når de skal se haveprogrammer på DR.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar