lørdag den 11. april 2009

Århus er 10.000 nuancer af grå

Dette er lidt rørte vande. Og jeg kommer næsten altid galt afsted, når jeg åbner for denne dåse øretæver af en debat:

Men nej - jeg synes ikke - åbningstider eller ej - at Århus' byliv er helt suverænt af en verdensklasse.
Jeg synes faktisk, det er 10.000 nuancer af grå.

Lad det være sagt med det samme: Jeg startede en gruppe på Facebook, der kæmpede for længere åbent i nattelivet. For det var problem numero uno! Århus' byliv var hæmmet af en regel, der var indført i '95 af de store diskoteker (igen en uofficel, dog ikke grebet ud af luften, påstand), og det lykkedes at ophæve den.
Men derfra til et spændende natteliv er der et stykke.

Jeg er lidt af en globetrotter, og har altid set det som min opgave at tage notits af koncerter og natteliv.
Så denne anmeldelse spænder fra Havana over Bibelbæltet til Belgien og DK.
Og lad mig sige det med det samme: Århus er mile bagefter!

København har fede barer i diverse gyder og stræder. I forhold til størrelsen på byen er KBH ikke så vild igen, men den bestemt sine steder.

Belgien er halvkedelig men har dælme sit øl!
Bibelbæltet ligger ikke så højt og er ret kedeligt.
Men Tyskland kan noget! Og vi bør lære.

Jeg ved ikke, om de slipper for en afgift, eller hvordan de har kringlet den. Men jeg har set barer, som jeg ikke troede fandtes.

I Hannover hin sommmer rykkede de bardiskene ud på gaden og lavede Rio-stemning som aldrig set før. Folk spankulerede dansende, glade rundt i gaderne, og der var stemning, billig øl og musikken forekom ligegyldig, men dejligt til stede.

I Hamburg var der en gade var musikken var i top: En bar kun med Elvis, en bar med hård rock (Metallica, Slayer, Rammstein), en bar med avanceret rock (Tool, Zero Hour, Deftones) og så videre.
Store steder med god plads, storskærm med musikvideo, mystisk stemning og let til øl.
Inklusiv en lounge, hvor ud i man kunne sætte sig, slippe væk fra musikken og nyde nogle gode møbler.

Århus har det hele.
Jeg vil gerne rose de steder, der er der. Men der er god grund til at eksperimentere mere og evt. lave steder, hvor man høre alternativ musik. Der er Escobar, hvor eksperimenterende musik flyder - men det er også det.
Så er koncertstederne, som tiltrækker netop eksperimenterende navne; men når nu de ikke optræder så tit, så kunne det måske være en idé at sætte dem på anlægget?

Hvorfor er det, at Pustervigs indie-lørdage er så kedelige og flyder ud i sandet? Hvorfor er det, at hård rock, metal og alternativ musik kun er forbeholdt Escobar? Hvorfor er Fatter Eskil så blueset?

Jeg synes, at en debat og revurdering er tiltrængt. Man behøver nødvendigvis ikke kun rose; jeg synes, at Århus har de fede lokaler, de oplagte natteliv og en god atmosfære mange steder. Men den skal stadig nettes. Den er langt fra hjemme.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar