torsdag den 23. april 2009

Dansktop når bunden

For ikke så lang tid siden beklagede dansktoppen sig (igen) over manglende sendetid og negliciering af DR.

Selvfølgelig skal de også have plads. Men i gennem 40 år har de siddet tungt på flæsket, fået værtsjobs, næsten egen kanal og i hvert fald eget program.

Det har været populært - men når det ikke er det længere, er der nok en grund.

Musikken er blevet overhalet af så mange andre folkelige ting. Men den har i alle 40 år ikke udviklet sig en tomme, den er blevet produceret og konstrueret af de samme næsten indavlende personer og har altså kun fat i de personer, der er på alder med de dinosaurer, der står for arrangementet.

Genren er altså ved at uddø, dels fordi den er reaktionær og kedelig, men også fordi segmentet, der hører det, forsvinder af naturlige årsager.

Hvorfor skal genren så ikke i sit efterår have båndbredde?

Prioritering... Hvorfor skal metal og fusionsjazz ikke?

Der ligger en vis uretfærdighed i, at den generation, der hører det, kun er vant til at bruge radioen og ikke bare kan downloade Heicks gentagelse af sig selv nr. 2607.
Men uretfærdigheden er cirka ligeså stor som den studerende, der skal betale licens for at eje en computer, der ikke benytter sig af dr.dk.

Så er det til at overse at få barnebarnet til at brænde en skive for sig.

Og til dem, der udøver dansktop: I har tjent penge nok. Der må komme masser af royalties til jer. Træk jer tilbage, og spil engang i mellem til halbal i Gørding. Så skal I nok klare den.

Men I har haft båndbredde nok, længe nok!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar